Android 8.0 Oreo er frigivet

2017-09-25 09:53:49 UTC

android_0.jpg

Google har netop frigivet Android 8.0 Oreo. Det nye OS vil gradvist blive tilgængeligt for slutbrugere i løbet af de kommende måneder. De første devices, der modtog opdateringen, var Google Pixel, Google Pixel XL, Nexus 6P, Nexus 5X og Pixel C.

 

 

Vores udviklere og QA-team har gennem flere måneder arbejdet med betaversionerne fra Google for at udforske de ny features og funktioner, der er tilgængelige i Android 8.0 Oreo. Indtil videre er der kun registreret én mindre fejl, som omhandler Article View: Når man bladrer gennem avisen og klikker på en artikel, vises den allerførste artikel i avisen, ikke den man klikkede på. Læserne kan så vælge den ønskede artikel i oversigten, men vi anbefaler at opgradere appen for at rette fejlen og for at sikre fuld kompatibilitet med Android 8.

 

Hvis fremadkompatibilitet indgår i jeres kontrakt, vil Visiolink opdatere jeres app(s) inden for de kommende måneder og kontakte jer, når den nye version er klart til at gå live. I behøver ikke at gøre noget på jeres side. Hvis der allerede er booket et projekt ind, sørger Visiolink for fuld kompatibilitet med Android 8 inden den aftalte submit date. Hvis jeres kontrakt ikke indeholder fremadkompatibilitet, kontakter vi jer med en pris og en tidsramme for opdateringen.

Hvis der er spørgsmål eller bekymringer, er vores Customer Care team klar til at hjælpe: support@visiolink.com

Samtidig har vi implementeret de følgende forbedringer, som vil være tilgængelige, næste gang I opgraderer jeres apps:

Automatisk download og automatisk sletning

For at forbedre batterilevetiden, har Oreo tilføjet flere begrænsninger for, hvad en app kan gøre i baggrunden. For at understøtte dette, har vi genimplementeret featuren Automatic Download. Automatic Download vil nu være smartere når der tjekkes for nye aviser. Den vil også forsøge at bruge netværkstrafik, når også andre apps benytter netværket, så man undgår, at Wi-Fi vækkes for denne ene opgave. Det understøttes også at downloade aviser med Early Release fra kl 21 og fremefter på Android 5.0 og nyere. På grund af de samme begrænsninger er Auto Delete opdateret, så det understøtter baggrundsbegrænsningerne i Oreo.

Forbedringer ved notifikationer

Oreo indfører nye notifikationskoncepter, som tillader slutbrugeren bedre kontrol over, hvilke notifikationer appen skal vise. En e-avis app viser notifikationer når den downloader en udgave, når Automatic Download er afsluttet eller når en push-besked er blevet modtaget. Vi tillader nu brugeren at kontrollere, hvilke notifikationer der skal vises og bestemme, om den skal markere det med lyd, vibration eller lys. Apps vil også indikere det, når der er notifikationer på startskærmen ved at bruge en ”Notification Dot” (en beskedprik) og beskeden vises ved et long-press på app-ikonet.

Project Treble

Det har altid taget lang tid at få skifted til nye Android-versioner. For producenter som Samsung, HTC og LG har det været en kamp at tilpasse deres hardwaredrivers til en ny version af Android. Derfor har de fokuseret på at gøre det på deres nye telefoner og tablets og har ladet de eksisterende devices blive på den tidligere version. Project Treble blev skabt for at modvirke dette. Androids hardwareintegration er nu ændret til en modulær arkitektur med veldefinerede API’er, så producenter ikke er tvunget til at tilpasse hardwaredrivers til den nye Android-version, hvis de allerede har lavet drivere, der understøtter de nye API’er.

Dette betyder, at devices født med Android 8.0 Oreo vil være i stand til at opgradere til Android 9.0 uden ændringer til drivers. Derfor vil vi se et hurtigere skifte for nyere devices i fremtiden.

Hvis du har nogen spørgsmål, er Customer Care klar til at hjælpe!

 

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer