Guide til oprettelse af Windows Store Developer Account

2016-11-25 12:00:32 UTC

For at submitte en Windows 8 app skal der oprettes en udviklerkonto (Developer Account) hos Windows Store her.

Denne guide forklarer dig trinene i processen, når der skal oprettes en konto. 

 

Kontotype 

Der findes to slags kontoer i Windows Store: virksomhedskontoer og individuelle kontoer. Du skal oprette en virksomhedskonto/company account.

Virksomhedskontoer kræver lidt mere verifikation, da Microsoft skal være sikker på, at du har autorisation til at oprette en konto på virksomhedens vegne. Virksomhedskontoer er de eneste kontoer, som kan submitte desktop-applikationer til Windows Store.

Vigtigt: Hvis personen, som Microsoft kontakter, ikke godkender kontoen, vil registreringen blive afvist.  

 

Kontoinformation 

Når du opretter en ny Windows Store udviklerkonto, skal du indtaste kontaktoplysninger, så Microsoft kan sende dig beskeder om din konto. De bruger kun disse oplysninger for at kontakte dig om kontorelaterede anliggender. For eksempel vil den første besked, du modtager, være en bekræftelse når du har færdiggjort din registrering. Derefter vil Microsoft sende beskeder når de betaler penge til dig (ved indtægter fra Windows Store) eller hvis du er nødt til at ændre noget på din konto.

Det meste af det, man skal indtaste, siger sig selv, men der er nogle felter, som måske kræver lidt ekstra forklaring:

 

Website

Indtast adressen på det website, som du ønsker at forbinde med din udviklerkonto. Kunder vil ikke se, hvad der er angivet i dette felt, medmindre du oplyser samme information på en apps beskrivelsesside.

 

 Visningsnavn for udgiver / Publisher display name

Visningsnavnet er det navn, som dine apps vil blive vist under i Windows Store. Kunder vil se dette navn, når de søger og køber apps.

Visningsnavnet for udgiver skal være unikt og hvis din konto er ved at blive verificeret, kan du ikke ændre det indtil verifikationen er gået igennem.

Tip: Vælg visningsnavnet med omhu, for det vil være jeres varemærke i Windows Store. Jeres kunder vil kende jeres apps under dette navn, så vælg et navn, som repræsenterer jeres identitet og produkter.

Advarsel: Vær sikker på, at det visningsnavn, du vælger, ikke tilhører nogen anden. Hvis der er trademark eller copyright på navnet, kan kontoen riskere at blive lukket.

Læs mere her: App Developer Agreement

 

Info om udviklerkonto / Developer account info

Udviklerkonto-infoen beskriver udviklerkontakten for kontoen. Indtast oplysninger om den enkeltperson, som skal modtage notifikationer om kontoen, hvadenten kontoen er for en enkeltperson eller en virksomhed.

 

Info om virksomhedskontoer / Company account info

Når det kommer til virksomhedskontoer, skal Microsoft bruge flere informationer.

  • Moms-id / VAT ID
    Hvis jeres virksomhed har et moms-id (Value Added Tax ID), skal det indtastes i dette felt
  • Godkender / Approver
    Microsoft verificerer virksomhedskontoer ved at kontakte den ansatte, som står nævnt i Approver infosektionen på kontoens infoside. Præcise og korrekte informationer om godkenderen hjælper med at forhindre forsinkelser i godkendelsesprocessen.


 

Aftale / Agreement

Accepter App Developer-aftalen for at fortsætte med registreringen.

 

Betaling / Payment

Indtast oplysninger om din betalingskonto.

Bemærk: Du kan ikke benytte forudbetalte kreditkort til at betale for din udviklerkonto, da Microsoft benytter betalingsmidlet til at bekræfte din identitet. 

 

Bekræftelse / Confirmation

Gennemse din ordre og tryk Purchase for at bekræfte din kontoregistrering og opkræve kontogebyret til din betalingskonto. 

 

Verificering af betalingsmidlet/ Verifying your payment instrument

Selv efter at du har klikket Purchase, skal Microsoft bekræfte din identitet. De bruger dit betalingsmiddel til at gøre det, og sådan fungerer det:

  1. Microsoft opkræver et lille beløb (mellem $0,01 og $5) fra din betalingskonto. Beløbet vil blive refunderet i løbet af få dage.
    Bemærk: Din bank opkræver muligvis et gebyr (International Transaction Fee - ITF) eller opkræver gebyr for valutaveksling i løbet af denne process. Disse omkostninger vil ikke blive refunderet.
  2. Få adgang til dine kontobevægelser for at få transaktionsbeløbet og beskrivelsen af denne afgift.
  3. Indtast disse oplysninger på dit Store dashboard for at verificere betalingskontoen.

Indtil du verificerer din konto vil du stadig være i stand til at reservere navne, få adgang til dit dashboard og bygge din app. Du kan dog ikke submitte appen før godkendelsesprocessen er afsluttet.

 

  

Når du klikker Continue, kommer du til dit Dashboard. Derfra kan du begynde at tilføje din første app til Windows Store.

 

Udfyld udbetalings- og skatteoplysninger 

Hvis du tilbyder in-app køb (f.eks. 30 dages abonnement eller enkeltudgaver), skal du udfylde skatte- og udbetalingsoplysninger inden din app kan godkendes. Fra dashboardet kan du tilgå menuerne Payout og Tax. Hvis du er i tvivl om, hvordan disse udfyldes, kan du Microsofts vejledning her

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer