Guide til genkørsel af en publikation

2016-11-08 10:27:26 UTC

Denne artikel viser dig, hvordan du genkører din avis, hvis du har leveret nye sider til Visiolinks ftp.

Billedet nedenunder viser de to trin ('vælg dato' og 'Kør'), du skal følge, når du genkører din avis efter f.eks. upload af nye sider eller rettelser eller hvis du ønsker at genkøre en avis med en dato, der er ældre end dags dato. Husk: Hvis der ikke er filer på FTP-serveren, der matcher denne dato, sker der ingen genkørsel. 

Systemet vil automatisk lede efter filer fra dags dato hvert 10. minut, så derfor vil avisen automatisk blive kørt, når du uploader avisen for første gang på dags dato. Hvis den aktuelle avis derimod allerede er blevet processeret, skal du følge de to trin for at starte en genkørsel, hvis du uploader nye filer eller endda en helt ny avis på den pågældende dag.

Knowledgebase.png

Hav tålmodighed efter du har trykket på 'Kør', for der søges efter filer hvert 10. minut og det kan derfor tage nogle minutter, inden processeringen aktiveres. 

"Side-tolerance" viser, hvor mange manglende sider der må være i din avis, for at den bliver processeret. I dette tilfælde er tolerancen sat til "0", men den er ofte sat til 2, hvilket betyder at der må mangle to sider i din leverance til FTP-serveren, og hvis der så skulle mangle 3 eller flere sider, bliver avisen ikke processeret. Dette vil fremgå af processeringsloggen under ovenstående billede i fanebladet "Cron" på din konto (admin.e-pages.dk).

Var denne artikel en hjælp?
1 ud af 1 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer