Guide: Samarbejde med Visiolink i Podio

2016-11-23 14:18:20 UTC

Sig farvel til e-mails og goddag til online samarbejde med Visiolink i Podio! 

Podio er en samarbejdsplatform, som Visiolink bruger til projektledelse, produktudvikling og CRM. Vi har nu åbnet op for projektsamarbejde i Podio og vi håber, at I vil være med! Denne guide viser dig, hvordan du bruger Podio.  

Efter det første kickoff-møde vil din projektleder sende dig links til følgende elementer i Podio:
1) PID (Project Information Document), hvor du kan uploade ikoner og angive de informationer, som skal bruges for at bygge jeres app.
2) Project, som indeholder detaljer om projektet og deadlines.

Når du klikker på linkene, vil du blive bedt om at registrere dig som bruger. Vælg et brugernavn og et password og du vil få adgang til Podio.

Når du har logget ind, vil du finde de elementer, som du deler med Visiolink, i mappen "Shared with you".




Klik på knappen 'Edit' (Rediger) i det øverste højre hjørne og indtast data i de angivne felter. Husk at gemme de ændringer, du laver! PID vil blive brugt ved fremtidige projekter, så du og dine kolleger har et komplet overblik over billeder og oplysninger, som er blevet leveret til Visiolink.



Specifikt for iOS apps: Du vil blive bedt om at oplyse UDID (Unique Device Identifier) for testdevices i PID. Klik her for at læse vores guide, hvis du ikke er sikker på, hvordan du finder dit iPhone/iPad UDID.

Når du uploader billeder, vil alle størrelser automatisk blive tjekket. Hvis størrelsen ikke er korrekt, vil der komme en kommentar under elementet og en notifikation vil komme frem i det nederste højre hjørne. Upload venligst et nyt billede. Når alle størrelser er blevet godkendt, vil en kommentar komme frem. Når du har færdiggjort PID, bedes du ændre status fra "I'm not done yet" til "I'm done".

 
  
Når PID er komplet, vil projektlederen eksportere alle billeder til en FTP, og udvikleren vil begynde at bygge jeres nye app.

Du kan nu følge processen i projektet i Podio-emnet, som indeholder detaljer og deadlines. Du kan kommunikere med din projektleder ved at bruge kommentarfeltet under emnet og du kan dele filer og feedback.





 
Når du samarbejder med Visiolink i Podio, vil du modtage en meddelelse og en e-mail, hver gang der skrives en kommentar eller laves en ændring i de emner, som vi deler med dig.




Du kan ændre indstillingerne for email-notifikationer ved at klikke på "Notification" i det øverste højre højre hjørne. Klik på 'email settings' og vælg de indstillinger, som du foretrækker. 



 
Kontakt venligst din projektleder, hvis du har yderligere spørgsmål om Podio og hvordan du samarbejder med Visiolink.

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer