Guide til Media Manager

2016-11-08 13:35:06 UTC

Denne guide viser dig, hvordan du kan bruge Media Manager til at tilføje indhold til din publikation

Det er muligt at lave interne og eksterne links og tilføje telefonnumre og youtube-videoer i jeres webløsning (bemærk, at kun clickable ads er supporteret i apps)

Log ind på www.admin.e-pages.dk

Hvis du ikke har dine login-oplysninger kan det sendes til dig. Kontakt Customer Care på support@visiolink.com

 

Når du er logget ind, går du ind på fanebladet Kataloger og vælger den mappe, hvor den publikation, som du ønsker at redigere, befinder sig i. Her vil du se en liste over de processerede publikationer. Hvis du klikker på publikationens titel eller ikonet med blyanten, kan du redigere kataloget. Fanebladet med navnet Media Manager er et redskab, som kan gøre publikationen interaktiv. Her kan du lave hyperlinks, tilføje youtube-videoer og meget mere.

 

Tilføjelse af hyperlinks

Når du har åbnet Media Manager på den publikation, som du ønsker at redigere, vælger du Hotspot Værktøj (Hotspot Tool). Næste trin er at vælge værktøjet. Hvis du vælger firkanten, kan du tegne en firkant på den side, hvor du ønsker at lave et hyperlink. Når du har valgt den, vil rammen 'Indstillinger' dukke op i højre side af skærmen og her vil du se et felt, der hedder 'Tooltip'. Her kan du indtaste en forklarende tekst; hvis du f.eks. ønsker at linke til www.google.com, kunne teksten være Google. Denne tekst vil dukke op i publikationen når du browser henover firkanten (kun på web, ikke i apps). Under 'indstillinger' kan du også vælge layout (størrelsen på firkanten og placeringen) og du kan tilføje forskellige effekter til udseendet. Hyperlinket, som du ønsker at sende læseren videre til, indsætter du i feltet under fanebladet 'Handling' ved at klikke på '+'-tegnet og derefter vælger du type, f.eks. "Eksterne links" og indsætter http://www.google.com. Det er også muligt at lave interne links. På den måde kan du inde i publikationen linke til en specifik side og du kan tilføje zoom til dette.

Så er du færdig og skal blot huske at gemme dit arbejde inden du lukker Media Manager. Den redigerede side burde nu blive vist, når du åbner webudgivelsen.

 

Tilføjelse af telefonnumre

Det er også muligt at tilføje telefonnumre ved at bruge Media Manager. Dette gøres ved at vælge Hotspot Værktøj. Marker telefonnumret på pdf'en ved at tegne en firkant omkring det. 'Indstillinger' vil dukke op i højre side af skærmen, og du kan skrive en forklarende tekst i feltet 'Tooltip'. I feltet 'Handling' vælger du "Eksterne links" og sletter http:// - i stedet indsætter du tel:landecode+telefonnummer, f.eks. tel:+457023544. Husk at gemme publikationen inden du lukker Media Manager.

 

Tilføjelse af youtube-videoer og SWF

Det er næsten samme procedure hvis du ønsker at tilføje/vise en youtube-video eller SWF i publikationen. Du vælger bare YouTube-tool'et til at begynde med og kan indsætte kilden for filen og importere til publikationen.

 

Tilføjelse af et billede og link til en URL

Når Media Manager er åbnet, vælger du Billede Værktøj (Image tool). Marker siden i publikationen, hvor du ønsker at tilføje billedet og lav en firkant der passer med proportionerne. Når du har valgt værktøjet, vil rammen 'Indstillinger' dukke op i højre side og her vil du se et felt ved navn 'Handling'. Her kan du trykke på '+' og en dialogboks kommer frem. I dropdown-menuen "Type af kald" vælges 'Eksterne links'. Indtast et tooltip, som kan være en forklarende tekst; hvis du f.ek.s ønsker at linke til www.google.com, kunne teksten være Google. Denne tekst vil dukke op i publikationen når du browser henover billedet (kun på web, ikke i apps). Så indsætter du det url, som du ønsker at linke til. For at tilføje billedet skal du ned i bunden i fanebladet 'Indstillinger'. Gennemse for at finde kilden og tryk import.

Bemærk: URL'en må ikke indeholde specialtegn som # & æ ø å. URL'erne bør kodes eller konverteres til forkortede URL'er ved hjælp af gratis tjenester som bitly.com.

 

Husk altid at gemme dine ændringer inden du lukker Media Manager.

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer