Hvis der forsvinder elementer fra PDF'en efter den er blevet uploadet til web, kan det skyldes brugen af lag og lag med transparens i PDF'en.
PDF-versioner fra 1.4 og fremefter introducerede muligheden for at skabe transparens og flere lag.
Desværre kan dette fortolkes forskelligt på forskellige PDF-redskaber som rendering- (gengivelse) og rasteriseringsprogrammer, hvorfor trykkerier foretrækker at modtage materialet i et enkelt lag.
Ved at bruge flattening (samkopiering), får du kun ét lag, hvilket er nemmere at arbejde med.
Du kan samkopiere PDF'en på to måder:
1. Print til postscript og brug Acrobat Distiller til at lave en PDF bagefter. PDF-versionen er ikke relevant - processen med postscript vil samkopiere PDF'en.
2. Fra Acrobat Pro kan du samkopiere lag ved at gemme PDF'en som Optimized PDF. Vælg "Files" -> "Save as" -> "Optimized PDF". Sæt flueben ved "Transparency" (se screenhot herunder) og tryk "Save".
Det er et velkendt problem i den grafiske industri at håndtere PDF-filer med lag og transparens, og af samme grund har Adobe og andre skrevet nogle anbefalinger omkring emnet.
Se eksempler her:
http://www.adobe.com/designcenter/creativesuite/articles/cs3ip_transp_18.html
eller her:
http://www.creativepro.com/article/indesign-tips-printing-transparency
Krav til PDF
- E-pages accepterer både PDF-filer med flere enkeltsider og PDF-filer, der hver især består af en enkeltside. Ved automatisk processering (CRON) accepteres kun enkeltsider.
- PDF'en skal være 72 eller 150 DPI.
- PDF'en må ikke have opslag (to sider der sat sammen til én).
- PDF'en må ikke have crop marks (beskæringsmærker).
- PDF'en må ikke have et password eller være beskyttet på anden måde.
- PDF skal have al tekst og skrifttyper indlejret. Al tekst skal kunne vælges - ellers vil fuldtekstsøgning ikke være muligt og teksten vil ikke være helt skarp.
- Alle sider i en sektion skal have samme sideformat / størrelse.
- PDF'en må IKKE indeholde lag eller transparens, da dette kan give problemer med lag eller elementer, der forsvinder.
Kommentarer